Dansk Erhverv

Byrder køres ud med trillebør – men kommer ind med lastbil. Sådan kan det i hvert fald føles, når man er virksomhedsejer, for administrative byrder er den klart største udfordring for danske virksomheder. Faktisk peger to ud af tre virksomheder på netop byrder som deres største benspænd. Og selvom vi i Danmark arbejder benhårdt på at fjerne dem, bliver der hele tiden lagt nye lag på – både fra Folketinget og fra EU. Det er på tide at tænke nyt. Når man har et komplekst problem, som vi ikke er lykkedes med at løse trods årtiers politisk fokus, så må vi spørge: Hvad siger forskningen egentlig? Svaret er desværre: alt for lidt. Der forskes stort set ikke i, hvordan vi konkret kan nedbringe de administrative byrder. Det vil vi i Dansk Erhverv, med vores forsknings- og uddannelsespolitiske chef Mads Eriksen Storm (ham med trillebøren) i spidsen, lave om på. For vi tror på, at kunstig intelligens kan blive en gamechanger – til at automatisere indberetninger, systematisere love og regler og i sidste ende sætte strøm til bureaukratiet. Derfor foreslår vi, at der afsættes 50 mio. kr. på næste års forskningsreserve til et målrettet forskningsprogram, der skal finde ud af, hvordan vi bruger de digitale værktøjer bedst. Hvis vi for alvor vil gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark, så skal vi ikke bare tale om at fjerne byrder. Vi skal gå helt nye veje – og her må forskerne på banen.

Kampen mod alderdommen er sat ind! For pludselig er "longevity" blevet et ord, der er kommet ind i vores fælles ordforråd. Men hvor langt er vi med at bremse den uundgåelige alderdom om 50 år, 100 år eller måske 200 år? I denne uges Supertrends sætter vi fokus på netop det og kommer også rundt om emner som overgangsalder, for ifølge Søren Lunde fra Aleris Danmark handler longevity nemlig også om at få flere år, hvor kroppen fx ikke spænder ben for arbejde og fritidsaktiviteter. Lyt der, hvor du normalt finder din podcast.

Det mærkelige, tankevækkende og måske endda provokerende er hverdagskost for Søren og kollegaerne. Men én regel slår alligevel de mest mystiske værker, som Copenhagen Contemporary har lagt rammer til. For mens museer over hele landet i denne efterårsferieuge summer af liv, er det snarere Excel-arkene, der er på overarbejde hos Søren. Søren Bonde Rasmussen er administrationschef hos det internationalt anerkendte kunstcenter Copenhagen Contemporary - CC, hvor folk fra hele verden kommer for at se værker, der stiller skarpt på nogle af samfundets store spørgsmål – og måske endda også provokerer. Men det er ikke værkerne, der provokerer Søren mest i disse dage. Nej, for ham er reglerne for momsrefusion noget, der virkelig kan give anledning til frustration. Og hold nu lige fast, for det bliver lidt kompliceret. For at Copenhagen Contemporary kan søge om momsrefusion, er de hvert år nødt til at vise, at de har en vis opbakning i samfundet. Det kræver, at de kan indsamle mindst 200 kroner fra minimum 100 forskellige personer. Reglen skal sikre, at det kun er reelt folkeligt forankrede kulturinstitutioner – og ikke små lukkede foreninger – der får del i ordningen. Det skal de så dokumentere i et særskilt regnskab hvert år, inden de kan indsende den samme formular igen – år efter år. Dette kombineret med de mange timer, de bruger på selve indsamlingen, er noget, som de ifølge Søren “fandme bruger meget tid på”. Og selvom de hos Copenhagen Contemporary selvfølgelig synes, at ordningen er god, undrer de sig over, at der ikke kan laves en nemmere og mere smidig model. For som Søren siger, så skulle man tro, at de ca. 130.000 gæster, de havde sidste år, viste stor nok opbakning – hvis det altså er det, der er målet. Sørens opfordring til politikerne er derfor klar: Kig nu på, om de midler, man tager i brug for at dokumentere, at regler bliver overholdt ved ny lovgivning, står mål med de byrder, man påfører virksomheder som Copenhagen Contemporary. Hvis det skete, kunne vi måske få bremset den tsunami af regler og byrder, der skyller ind over dansk erhvervsliv. Tak for besøget, Søren – og rigtig god efterårsferie!

Hvordan rekrutterer, organiserer og engagerer vi fremtidens medarbejdere, når AI, robotter og “human cloud” vender arbejdsmarkedet på hovedet? Casper Kirketerp-Møller tager os ind i Clevers bud på medledelse, små selvstyrende teams og radikal transparens om alt fra løn til læring. Sammen med værterne taler Clever-medstifteren om, hvorfor kultur skalerer, hvordan man håndterer de svære samtaler og hvad der får mennesker til at vokse i fællesskab. Episoden giver dig et konkret indblik i, hvorfor engagement slår struktur og hvordan du måler og løfter det uge for uge. Lyt med der, hvor du finder dine podcasts.

Han plejer at troppe op i jakkesæt. Hvid skjorte, slips og blanke sko. Men lige i dag er dresscoden en helt anden. Arbejdstøjet for den selvstændige rådgiver Claus Høegh-Guldberg er skiftet ud med uniform i anledning af Uniform på jobbet-dagen. Det er tredje år i træk, at Uniform på jobbet-dagen løber af stablen, og ligesom de foregående år har Claus set frem til dagen. For Uniform på jobbet er en mulighed for at vise stolthed over sin tilknytning til Forsvaret og for at skabe en dialog, som er nødvendig. For når Claus og tusindvis af andre danskere tropper op i uniform, bliver Forsvaret pludselig en del af hverdagsbilledet. Og det bliver noget, man taler om. Hvorfor gør du det? Hvad betyder det? Hvad laver du egentlig i Forsvaret? Spørgsmålene kommer både fra kontorkollegaerne ved kaffemaskinen og fra fremmede i toget eller på gåturen til og fra arbejde. Og netop den nysgerrighed er vigtig, mener Claus. For den åbner døren til en dialog, der kan føre til øget forståelse for den opgave, som Forsvaret løser. At vi kan færdes trygt, sende vores børn i skole uden frygt og leve i et velfærdssamfund – alt sammen hviler på, at der findes et robust forsvar. Men Forsvaret er aldrig stærkere end den befolkning, der står bag det, og hvis den opbakning skal fastholdes, så kræver det dialog, mener Claus. Og i en tid, hvor krigen i Europa fylder, og hvor Danmark investerer milliarder i alt fra missiler til droner og kaserner, er netop den folkelige forståelse vigtigere end nogensinde. Derfor er mærkedagen vigtig. Høegh-Guldbergs militære karriere begyndte i 1987, hvor han tjente i Den Kongelige Livgarde. Værnepligten er med andre ord aftjent.  Men trods det og en proppet kalender som selvstændig rådgiver, så prioriterer han at bruge 2-3 uger om året på Forsvaret, hvor han siden 90’erne har været tilknyttet som reserveofficer. For som han siger: “Fordi Kongerigets frihed er værd at kæmpe for.”

Ransomware, kvantekryptering og AI-agenter ændrer trusselsbilledet, og især SMV’er betaler ofte den højeste pris. Cybersikkerhed er ikke længere kun et teknisk spørgsmål. Det er blevet en geopolitisk slagmark. Fremtiden for cybersikkerhed er til debat i denne uges afsnit af Supertrends, hvor værterne har Morten Schrøder, founder af Wilke, Mikkel Storm Jensen Forsvarsakademiet, og Ken Bonefeld Nielsen, Senior Cyber Security, Norlys og Bonefeld Brand Protection, med i studiet. Bliver Norden verdens centrum for kvantebaseret cybersikkerhed? Hvem er det, der hacker, og hvem betaler prisen? Lyt med, der hvor du plejer at finde dine podcasts.

”Jeg er så glad for min cykel, jeg kommer hurtigt langt omkring. Det fordi på en cykel, går det let som ingenting.” Sådan synger hospitalsklovnen Otto, mens han spiller guitar og kører på trehjulet cykel gennem børne- og ungeafdelingen på Sjællands Universitetshospital i Roskilde. Som en magnet tiltrækker han afdelingens børn. Ottos rolle står i skarp kontrast til den sygdom og alvor, der præger hverdagen på hospitalet. Her går det sjældent let som ingenting. Men når Otto og klovnemakkeren Diamanda kommer på besøg, kan selv de sværeste situationer føles lettere. Otto og Diamanda er to af de i alt 84 hospitalsklovne, som er uddannet gennem Danske Hospitalsklovne. Hver dag bringer de smil, nærvær og leg ind i livet hos syge og sårbare børn – på hospitaler, børnehospices, psykiatriske afdelinger og flere andre steder. Som hospitalsklovn er den vigtigste opgave at give børnene håb, livsglæde og styrke til at mestre svære situationer, forklarer Tania Dethlefsen, der er direktør hos Danske Hospitalsklovne. Og talrige undersøgelser viser, at de røde næsers tilstedeværelse gør en positiv forskel. Lige præcis derfor håber Tania, at Danske Hospitalsklovne kan nå ud til endnu flere syge børn i fremtiden. Og fremtiden er lige om hjørnet. I 2026 triller de første såkaldte klovnbulancer ud i Danmark til glæde for syge børn og deres familier. En trivselsindsats på hjul, som skal skabe mere fleksible klovneindsatser og forbinde hospitaler med børnenes hverdagsliv. For når sundhedsvæsenet forandrer sig, og flere behandlinger sker i hjemmet, så skal klovnene følge med. Med klovnbulancen kan vi hjælpe børnene der, hvor de er - også når behandlingen flytter hjem. Det er vigtigt, for det har en kolossal værdi, at klovnene er dér, hvor barnet og familien har brug for det, fortæller Tania Dethlefsen. Klovnbulance-partnerskabet er et led i Danske Hospitalsklovnes rejse mod at blive en strategisk velfærdspartner, der gør en forskel for syge børn og deres familier. På den rejse spiller tværsektorielle partnerskaber med virksomheder, sundhedsmyndigheder, hospitaler og fonde en vigtig rolle. For der er brug for, at flere kræfter træder til og sammen skaber løsninger, som hjælper dem, der har det allersværest, lyder det fra direktøren i Danske Hospitalsklovne. Foto: Christian Falck Wolff

Er det slut med eksamen? Og hvordan undgår vi, at AI gør os dovne og ukritiske, men i stedet klogere og mere handlekraftige? Fremtidens uddannelse er til debat i det seneste afsnit af Supertrends. Du kan møde Stefan Hermann, direktør i LIFE Fonden, Charlotte Lundblad, forperson i Erhvervsakademi København og Danske Erhvervsakademier, og Mette Louise Kaagaard, der er direktør i Microsoft. Lyt der, hvor du plejer at finde dine podcasts.

Hensigten er god. Implementeringen er håbløs. Så kontant beskriver Kim Black, indkøbsdirektør i Hørkram, det udvidede producentansvar for emballage. Et direktiv, der betyder, at virksomheder skal betale for indsamling og genanvendelse af emballage, og som efter planen træder i kraft den 1. oktober. Men med under en måned til startdatoen vokser frustrationerne i Hørkram dag for dag. For det nye producentansvar er et skoleeksempel på, hvordan man kan gøre tingene mest muligt besværlige – uden at få de ønskede resultater. Og det er derfor, at vi nu står midt i Hørkrams 62.000 kvadratmeter store lagerhal i Sorø. Lad os slå det fast med det samme. Hørkram vil tage gerne ansvar for at skære ned på emballageforbruget og vælge de mest miljøvenlige løsninger. Problemet er bare, at de nye regler virker stik modsat samtidig med, at det giver en masse administrativt bøvl. For at vise et eksempel tager indkøbsdirektøren fat i en pakke med flåede tomater. En, to, tre, fire, fem forskellige emballagedele er der på dåsetomaterne. På hver eneste del skal virksomheden indhente data som vægt og materiale. Hørkram har omkring 35.000 forskellige produkter, hvoraf 10.000 af dem er omfattet af det udvidede producentansvar. Det bliver til ret meget data. Virksomheden har derfor ansat en fuldtidsmedarbejder til udelukkende at arbejde med det udvidede producentansvar. Otte andre medarbejdere i Kim Blacks afdeling bruger en femtedel af deres tid på det samme. Og oveni kommer udviklingen af nye IT-systemer for “rigtig, rigtig mange penge.” Giver det mening? Kun hvis man vil lave Excel-ark i uendelige mængder, konstaterer Kim Black. Og derfor har han en klar opfordring til politikerne: Træk håndbremsen og lav en ny plan – så implementeringen kan blive lige så god som hensigten.

Her er de 10 nominerede til Fagprøveprisen 2025 inden for handel! ✨ Traditionen tro hylder Dansk Erhverv i samarbejde med HK Handel og HK Privat talenterne inden for dansk handel. Igen i år har vi fået masser af indstillinger, og det har ikke været let at vælge. Men ud fra de mange flotte fagprøver har vi udvalgt 10 talenter fra handelsuddannelsen. Stort tillykke til de nominerede elever, som kommer fra: ID® IDENTITY, Temashop, OYOY Living Design A/S, Geia Food - Part of Geia Group, Davidsen A/S, Salling Group, Boston Group A/S, BESTSELLER, Bosch Rexroth og Davidsen Vejle. Vinderne kåres den 3. oktober i Axelborgsalen!