ISS Danmarks coverbillede
ISS Danmark

ISS Danmark

Kontorservice

Søborg, Capital Region 8.699 følgere

Danmarks største facility services og workplace experience-virksomhed.

Om os

Med over 40.000 kunder fordelt på mere end 30 lande verden over er ISS en af verdens førende udbydere af integrerede facility management services. 350.000 medarbejdere globalt og 6000 i Danmark er drivkraften i ISS. Sammen har de gjort ISS til det, vi er i dag – en mere end 120 år gammel og pålidelig virksomhed, der leverer serviceydelser inden for food, technical services, cleaning og support til virksomheder i hele verden. Connecting people and places to make the world work better I ISS leverer vi ikke kun serviceydelser. Vi skaber arbejdspladsoplevelser, der gør forskellen for virksomheder og deres medarbejdere i hverdagen. Vi skaber steder, der bidrager til bedre forretningsperformance og øget trivsel. ISS gør din virksomhed til noget ganske særligt, og vi passer på den, som var den vores egen. Vi er på en rejse mod klimaneutralitet, som vi skal nå i 2040. I Danmark er vores rengøringsforretning svanemærket, som er din garant for en rengøringsservice, der er bedre for både miljø og mennesker.

Branche
Kontorservice
Virksomhedsstørrelse
5.001 – 10.000 medarbejdere
Hovedkvarter
Søborg, Capital Region
Type
Aktieselskab
Grundlagt
1901

Beliggenheder

  • Primær

    Gyngemose Parkvej 50

    Søborg, Capital Region 2860, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos ISS Danmark

Opdateringer

  • FRA BANKDOMICIL TIL LEVENDE BYRUM – ISS BISTÅR TRANSFORMATION AF IKONISKE BYGNINGER 🏨 For en gangs skyld er fanden ikke løs i Laksegade, som den ikoniske talemåde ellers foreskriver – tværtimod. Noget nyt og spændende er derimod under opbygning, og ISS Danmark er med helt i front. Transformationen af det nye Laksegade-kvarter er nemlig i fuld gang. Her forvandles det gamle Danske Bank-domicil på Holmens Kanal og de 16 bygninger omkring til en multifunktionel bykarré med butikker, restauranter, kontorer, parkering og hotel. Alt sammen placeret i hjertet af Frederiksstaden, kun få skridt fra Kongens Nytorv. ISS spiller en central rolle i projektet. I tæt samarbejde med udvikleren Thylander har ISS nemlig etableret et fuldt serviceret kontormiljø, hvor arkitekter, ingeniører og andre projektpartnere arbejder side om side. Kontoret er indrettet med fleksible løsninger til 50 personer – med mulighed for at skalere i takt med byggeriets fremdrift. ”Det er afgørende for os at have en partner som ISS, der forstår både bygningernes historiske værdi og de praktiske behov i en moderne byggeproces. ISS har leveret en fleksibel og professionel løsning, der skaber de bedste rammer for samarbejde mellem alle projektets aktører," fortæller Glenn Jaes, projekt direktør, Thylander. Med en komplet servicepakke leverer ISS alt fra IT-løsninger og  frokost, rengøring og daglig drift. I spidsen for den daglige service står Alicja Bozena Onyszczak, der hver dag sørger for forplejning, rene omgivelser – og ikke mindst godt humør. Derudover har ISS stillet en fast handyman til rådighed, som holder opsyn med de historiske bygninger og sikrer, at de bevares i god stand gennem hele projektperioden. “ISS kender bygningerne i forvejen, da vi har serviceret dem i mange år. Det har derfor været en taknemmelig opgave, hvor vi hurtigt har kunnet finde de rette løsninger,” lyder det fra Thomas Kirk Vilsbøll, kommerciel direktør i ISS Danmark. ISS er stolte af at bidrage med både lokalkendskab, knowhow og skræddersyet facility management til et projekt, der forener historisk arv med fremtidens behov.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Med italiensk åbenhed (og temperament) skaber Mette gode serviceøjeblikke🍝 I Italien taler alle med hinanden i bussen og i supermarkedet på en måde, vi sjældent oplever i Danmark. Og efter at have boet en lang årrække i netop Italien bruger Mette Pedersen nu den egenskab i sit arbejde som receptionist i Trafiktårn Øst hos Banedanmark. Her byder hun gæster, kunder og kollegaer velkommen med imødekommenhed, åbenhed og smil og gør en dyd ud af at yde den bedste service hver dag. Og dét er vigtigt – for det er en helt særlig opgave at være receptionist i Trafiktårn Øst, hvorfra trafikken på den danske jernbane afvikles. Med avanceret teknologi overvåger og styrer Banedanmark tusindvis af togafgange dagligt fra tårnet, og der skal derfor være fuldstændig klarhed over, hvem der besøger huset. ”Snaksalighed og smil er de vigtigste ingredienser for god service – gerne krydret med lidt sydeuropæisk temperament. Jeg kan nemlig også være lidt skrap, for det er mit ansvar at overholde sikkerheden i Trafiktårnet, men det kommer fra et kærligt sted – og fordi jeg ønsker at løse mine arbejdsopgaver bedst muligt,” siger Mette. Mette taler flydende italiensk og har en baggrund i den fascinerende sten- og marmorbranche. Efter covid-19 flyttede hun tilbage til sine rødder og fik – heldigvis for ISS og Banedanmark – job som receptionist i Trafiktårnet. Her bruger Mette nu det bedste fra begge verdener, for det kræver sin kvinde at kunne håndhæve Banedanmarks reglement og samtidig være serviceminded. Men dét er netop, hvad Mette kan – og hver dag skaber hun gode serviceoplevelser for dem, der besøger Trafiktårn Øst. #peoplemakeplaces

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • ISS kårer Årets Leder 2025 🌟 Fredag blev en helt særlig dag i ISS Danmark. Ved årets Danish Leadership Conference hyldede vi de mange kolleger, der hver dag gør en forskel – for mennesker, kunder og vores fællesskab. Midt i fejringen stod en leder, der på særlig vis repræsenterer alt det, vi tror på i ISS - nemlig Thomas Østergaard, segmentdirektør i ISS Danmark, der blev kåret som 'Årets Leder 2025' i ISS Danmark. Thomas modtager prisen, fordi han forener strategisk styrke med menneskeligt nærvær. Han leder med tydelighed, retning og ægte interesse for mennesker – og det mærkes. Thomas’ måde at lede på skaber følgeskab, motivation og tillid, både blandt medarbejdere og kunder. Endvidere har Thomas en særlig evne til at balancere daglig drift med et klart blik for fremtiden. Under hans ledelse har dygtige teams af ledere og specialister skabt imponerende resultater, og Thomas har vist, hvordan et enterprise-mindset kan omsættes til konkret værdi og stabil udvikling. Thomas Østergaard er et forbillede på det lederskab, vi værdsætter i ISS: værdibaseret, tydeligt og inkluderende. Et stort tillykke til Thomas – og til alle de nominerede til prisen 'Årets Leder 2025'. I er rollemodeller for ISS’ ledelseskultur og beviser, at stærkt lederskab gør en reel forskel. #peoplemakeplaces

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • ISS Danish Leadership Conference: Lederskab, fællesskab og fremtid✨ Fredag samlede vi 200 af vores ledere på Marienlyst Strandhotel i Helsingør til en inspirerende Danish Leadership Conference – med fokus på, hvordan vi sammen indfrier vores potentiale og udvikler ISS’ danske forretning.    Dagen var fyldt med inspirerende keynotes, festlige kåringer og ikke mindst musikalske indslag. Særligt havde vi fornøjelse af at have besøg af Mette Højen Wiik fra Work in Tune, der sammen med seks musikere satte underlægningsmusik på ISS’ næste danske kapitel – og gav perspektiver på, hvordan vi kan performe sammen og hver for sig.  Konferencen markerede samtidig starten på fejringen af ISS’ 125-års jubilæum – en milepæl, der minder os om, hvilken arv vi bærer videre.  I mere end et århundrede har vi i ISS skabt tryghed, trivsel og muligheder for tusindvis af mennesker. Vi har været med til at forme vores samfund og gjort en forskel for både medarbejdere, kunder og de mange mennesker, vi hver dag er her på. Det gør vi stadig – og vil blive ved med i fremtiden.  Danish Leadership Conference 2025 blev en dag fyldt med energi, refleksion og fællesskab. Stemningen var fantastisk – og vi står nu endnu stærkere sammen, klar til at tage ISS til nye højder.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
      + 2
  • 30 ÅR I ISS: Brian Frantsen som drivkraft for forandring og godt lederskab ✨ Når Brian Frantsen ser tilbage på sine 30 år i ISS, er det på en virksomhed, der har udviklet sig markant – fra at være domineret af rengøring og klassiske serviceopgaver - til i dag at være en moderne facility management-gigant. Samtidig har årene også formet ham og lært ham værdien af tålmodighed, kompromis og det at få mennesker til at lykkes sammen. Brians egen rejse i ISS begyndte i køkkenet. Som uddannet kok med hotelbaggrund fra USA startede han i ISS’ kantine hos en stor bankkunde, hvor den første opgave var at lave mad til tre direktører. “Det var high-end – og slet ikke så organiseret som i dag, men det blev startskuddet til et mere moderne ISS, og det var spændende,” fortæller Brian. Allerede dengang så han mulighederne i ISS. "Da jeg fik mulighed for en rolle i forretningsudvikling, greb jeg den.” Senere bevægede han sig videre i forretningen, hvor hans erfaring med både personaleledelse og økonomi gjorde ham til en vigtig brik i ISS’ transformation. En transformation, han selv har været med til at drive. Fra en tid, hvor ISS primært blev forbundet med rengøring, til i dag at være en global facility management-leverandør, hvor kokke, teknikere og mange andre fagligheder spiller en afgørende rolle. Brian har stået midt i den udvikling – og han har været en af dem, der har sørget for, at både kunder og medarbejdere kunne se værdien i forandringen. “Det var spændende at få forskellige specialer til at spille sammen – og se, hvordan vi kunne løfte kontrakten i fællesskab,” fortæller han. I dag er Brian segmentdirektør for Food Hygiene & Retail, der rummer ISS’ partnerskaber med bl.a. Danish Crown og Salling Group. En rolle, han egentlig tøvede med at sige ja til. Men efter lidt betænkningstid og opbakning hjemmefra greb han udfordringen. Og med sin kompromisløse tilgang til ledelse og evnen til at modernisere driften har han gjort en mærkbar forskel – særligt for de mere end 900 medarbejdere, der nyder godt af Brians skarphed, erfaring og store smil. ”For mig er medarbejderes trivsel og et sundt arbejdsmiljø meget vigtigt. Jeg har altid sat en ære i at være en ærlig og tilgængelig leder, som altid er gået efter det fælles bedste for både ISS, kunderne og i særdeleshed medarbejderne,” fortæller Brian Selv efter tre årtier er motivationen stadig intakt. “Så længe jeg bliver udfordret, og vi kan vise kunderne, at ISS kan noget anderledes, så er jeg motiveret. Jeg er altid åben for nye opgaver,” slutter han.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • 100 ISS’ere klar til opstart af ny global aftale🎉 I dag gik startskuddet til et nyt globalt partnerskab mellem ISS og VELUX – og vi kunne ikke være mere begejstrede! Når VELUX’ medarbejdere træder ind på kontoret, vil de fra i dag blive mødt af mere end 100 engagerede ISS’ere, der står klar til at sikre en varm velkomst og en professionel service fra dag ét. Det femårige partnerskab – med mulighed for forlængelse i yderligere to år – er kulminationen på mange måneders dedikeret arbejde for at skabe den bedst mulige oplevelse for medarbejderne. For at gøre arbejdsdagen endnu mere inspirerende for medarbejderne hos VELUX, introducerer vi The Food Place – et madunivers fyldt med lækre retter, grønnere valg og lokale råvarer - der gør frokostpausen til noget ganske særligt. 🥗🍴 Udover fantastiske madoplevelser sørger ISS også for en komplet servicepakke, der spænder fra reception, rengøring og interne services til affaldssortering og vedligeholdelse af udearealer – altid med fokus på kvalitet, effektivitet og medarbejdernes trivsel. Vi er klar til at levere og klar til at gøre en forskel hver dag hos VELUX. 🙌 #peoplemakeplaces #issdanmark

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
      + 1
  • ISS og COWI indgår nyt internationalt partnerskab🌍 Vi har netop indgået et syvårigt partnerskab med ingeniør- og rådgivningsvirksomheden COWI, der indebærer, at ISS skal levere bæredygtige og innovative integrerede facility services på tværs af 11 lande verden over – herunder Danmark, hvor aftalen initieres fra 1. februar 2026. ISS skal på hele 44 COWI-kontorer levere en bred vifte af services som rengøring, catering, affaldshåndtering, udendørs vedligehold, teknik, vagttjenester og flådeforvaltning. Natalie G. Shaverdian Riise-Knudsen, Executive Vice President og Group CFO, COWI, udtaler: “This marks a new chapter for COWI - one in which we will operate more efficiently, sustainably and with enhanced agility. Through reduced complexity, modern digital capabilities, and a partnership with a single committed supplier, we are confident that our workplace services will better support all employees every day.” Carl Fredrik Langård-Bjor, Group Chief Commercial & Revenue Officer, ISS A/S, udtaler: “We are thrilled to enter this trust-based partnership based on close dialogue and flexibility, leading to a strong outcome. This collaboration enables ISS to combine our local expertise with global capabilities - delivering seamless, efficient workflows supported by digital tools and embedding sustainability into daily operations. We look forward to reinforcing COWI’s ambition to create a sustainable, future-ready work environment for employees.” Aftalen træder i kraft i Europa den 1. februar 2026 og i resten af verden fra den 1. april 2026. Vi glæder os til at levere gode serviceoplevelser og bidrage til skabelsen af fremtidens arbejdsplads for medarbejderne hos COWI. Foto: COWI #peoplemakeplaces

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • En strategi skal være så enkel, at alle kan forstå den Og så skal den kunne være på ét stykke papir. Sådan sagde Kasper Fangel, Group CEO i ISS A/S, i Finans i fredags.   Ifølge ham er dét netop, hvad der har forvandlet ISS fra kompleks til eksekveringsdygtig og banet vejen for, at vi kan fokusere på den vækst, vi nu oplever, og levere på den stigende efterspørgsel efter facility management-løsninger.     Med den udvikling ligger ISS på en syvendeplads på Finans 1000-listen. En liste, over de største danske virksomheder målt på omsætning det seneste år - og med en toplinje på 83,7 mia. kr. i 2024 er ISS rykket fire pladser op. Læs hele artiklen i kommentarsporet👇

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Uniform på jobbet: veteranen Frederik gør en forskel i ISS🪖 I dag hylder vi de mange veteraner, som med stolthed har båret uniform og gjort en ekstra indsat for at sikre et trygt Danmark. Anledningen er ‘Uniform på jobbet’-dag – en dag, hvor reservister og frivillige i Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og Kystredningstjenesten mfl. kan iføre sig uniformen på deres arbejdsplads - og synligt vise deres indsats og engagement. I ISS er vi stolte af, at flere af dem nu også bærer ISS-logoet på brystet – og bruger deres unikke erfaring til at skabe værdi og fællesskab hos os. En af dem er Frederik Nexøe-Larsen, der er segmentdirektør i ISS Danmark. Han har en baggrund i Forsvaret, erfaring fra Slædepatruljen Sirius og er i dag aktiv i Marinehjemmeværnet. Samtidig er han mentor i organisationen VELKOMMEN HJEM - Ressourcestærke veteraner, hvor han støtter veteraner i overgangen fra militær til civil af en helt særlig grund: ”Jeg kan sætte mig i deres sted. Jeg taler og forstår deres sprog – og så kan jeg hjælpe med at oversætte deres kompetencer til et job i det civile erhvervsliv. Der, hvor jeg virkelig føler, jeg kan gøre en forskel, er ved at supportere dem i identitetsskiftet fra soldat til civil ansat – for det kan være en stor udfordring at smide uniformen,” fortæller Frederik. Frederik forstår nemlig fra egen erfaring, hvad der er på spil: ”Der ligger en stor identitet i at være soldat. Når du kommer ud af Forsvaret, skal du omsætte dine fagligheder – som i bund og grund er rettet mod krig – til en civil kontekst. I ’Velkommen Hjem, som ISS er partnerfirma til, hjælper vi med netop det.” I ISS oplever vi, at veteraner med erfaring fra ledelse i Forsvaret bringer en tung ledelsesmæssig ballast med sig. Det betyder, at de hurtigt kan fokusere på at udvikle sig kommercielt, få forståelse for kulturen i ISS og skabe fremdrift og resultater. Og netop sådan har Frederik skabt sig en karriere i ISS – dog uden at slippe uniformen helt. ”Jeg føler mig forpligtet til at hjælpe veteraner – og jeg er stolt over, at ISS også tager det ansvar på sig. Både gennem støtten til ‘Velkommen Hjem’ og med vores eget veteran-netværk i virksomheden,” slutter Frederik. På ‘Uniform på jobbet’-dag er vi særligt stolte af alle de kolleger, der har båret uniformen – og nu bruger deres erfaringer og styrker til at skabe værdi i ISS🚀 #peoplemakeplaces

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • JONAS I JAKARTA MED ISS: GLOBAL INDSIGT OG VÆRDIFULDT FAMILIELIV🌎 Da Jonas Sondrup El Hachlaf i sommeren 2024 rejste til Indonesien med sin hustru og deres to små døtre på henholdsvis 2,5 år og 11 måneder, var det ikke kun begyndelsen på et nyt kapitel i Jonas’ ISS-karriere – det blev også starten på en livsforandrende oplevelse for hele familien. Jonas havde allerede været vidt omkring i ISS - fra trainee i ISS Danmark til rollen som Executive Assistant for Troels Bjerg, COO i ISS A/S og senere som en af drivkræfterne bag ISS’ globale produktivitets- og benchmarkingprogram på rengøring. Netop erfaringerne fra ISS A/S blev afsættet for, at han fik ansvaret for at lede ISS’ produktivitetsteam i Indonesien med base i hovedstaden Jakarta. Her blev han mødt af en virkelighed, der krævede en ny form for ledelse med tæt opfølgning og en langt mere hierarkisk struktur, end han var vant til i Danmark. ”Det var min første rigtige lederrolle, og jeg lærte at kommunikere mere enkelt og målrettet, så alle kunne følge med. Det har udviklet mig på en måde, jeg aldrig kunne have opnået derhjemme,” fortæller Jonas, der i dag er Customer Executive i ISS Danmark for ISS’ partnerskab med Hvidovre og Amager Hospital. Et års ophold i udlandet gav endvidere Jonas en uvurderlig indsigt i ISS’ globale forretning – og ikke mindst en forståelse af den servicekultur, der er i Indonesien. ”Jeg lærte, hvor vigtigt det er at finde balancen mellem at levere den rette produktivitet baseret på vores globale benchmarks - men altid med respekt for den lokale servicekultur og kundernes forventninger. Det er i min optik én af ISS' styrker - at vi kan levere en ensartet høj standard globalt, men altid med den lokale tilpasning, der sikrer, at vi skaber størst værdi for den enkelte kunde,” fortæller Jonas. Udstationeringen blev også en oplevelse, der gav værdi til familien. Uden den tætpakkede kalenderkultur fra Danmark fik familien nemlig mulighed for at være mere impulsive og tilbringe langt mere tid sammen. Det betød, at døtrene blomstrede og udviklede sig i det nye miljø, hvor den ældste lærte både at svømme og tale engelsk. ”Det har været ret fantastisk at se vores børn trives i udlandet. Det er en oplevelse, vi tager med os for altid,” fortæller Jonas. Efter syv år i ISS ser Jonas opholdet i Indonesien som en vigtig brik i sin karriere – og en erfaring, der på den lange bane kan give nye muligheder. Hans råd til kolleger, der overvejer samme vej, er klart: ”Grib chancen, vær åben og giv dig selv tid. For det kræver tid at falde til og at forstå forretningen i dybden, skabe resultater og samtidig få den fulde personlige og familiemæssige oplevelse med." #peoplemakeplaces

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilknyttede sider

Tilsvarende sider