Green Finance Institute Denmark

From First-of-a-Kind to First-of-Many At a time when ESG means energy, security and growth, it is a strategic imperative for the Nordics and Europe that we invest in the green growth drivers of tomorrow.  On Tuesday, GFI Denmark hosted a workshop on how to finance First of a Kind (FOAK) projects in the Nordics, where capital providers from across the capital stack shared their perspectives on what is needed for them to fund the scaling and commercialization of clean technologies. The scale finance gap in the Nordics is conservatively estimated at approx. €10 billion and scaling these crucial technologies is as much an independence, resilience and growth priority as it is a climate necessity. This is a complex challenge, but the workshop left us with many clear messages, including: 1. Go deploy  90% of the technologies needed are already there - but the capital needed to scale them is missing in the Nordics. Currently, 90% of green investments are within solar and wind - we need investments in the technologies of the future, i.e. flexibility solutions, alternative proteins, green hydrogen, etc. 2. The how-to inspiration is there Past examples such as the Finish Climate fund, and current examples such as TIBI, WIN, Scale-up funds and the EU-catalyst partnership are inspirational scale finance funds we can learn from in the Nordics. 3. Perceived risk often exceeds actual risk The best FOAK financing journeys have involved clear communication and transparency between financiers and entrepreneurs (as well as clear policy signals, conducive regulation and much more, granted). The better we understand each other the better we can adequately assess the risk and find appropriate derisking mechanisms. Key take away = we all need to talk! 4. Name the risk and name the mitigator FOAKs have market risk, construction risk, technology risk, project-on-project risk etc. and the best use of concessional finance can come in the form of advance demand aggregation, first lender, first risk position, portfolio guarantees, technology performance insurance booster, front-end engineering design grants etc. We need to be specific about the risk and smart about the use of concessional money.  5. FOAKs are capital intensive but capital efficient Data comparing digital and deep tech scale ups show what many find surprising - that deep tech is more capital efficient than digital. Additionally, the money for deep tech is used not for customer acquisition but to build actual plants that can be used as collateral for further leverage. FOAK data are scarce because these projects are FIRST of a kind, but the data we do have suggest that we need to nuance our perception on deep tech investments. 6. Courage Many financiers have previously burnt their fingers taking on too much risk. It takes courage to learn from the past, keep pushing the agenda forward and leaning in. We are therefore very grateful to everyone who did lean in on Tuesday.

Det danske reduktionsmål på 70 pct. af nationale emissioner inden 2030 medfører, at vi som samfund må se indad og foretage de mest effektive ændringer og tiltag først. Da vores bygninger står for omkring 40 pct. af det nationale energiforbrug, er en større udbredelse af energirenovering et nødvendigt tiltag. Samtidig kræver European Performance of Buildings Directive (EPBD) forbedringer af de dårligst præsterende erhvervsbygninger med indførslen af et sæt minimumsstandarder for energieffektivitet. Medlemsstaterne skal identificere de dårligst præsterende bygninger og derefter igangsætte renoveringsindsatser for at forbedre dem, med 16 pct. af de dårligste bygninger i 2030 og 26 pct. i 2033. Direktivet fremhæver særligt behovet for at tiltrække mere privat kapital til energirenoveringer for at indfri disse krav. 🔎 I Green Finance Institute Denmark’s retrofit-arbejdsgruppe har vi diskuteret mulige barriere og veje frem for at styrke udbuddet og efterspørgslen af energirenoveringslån. Vi fortsatte diskussionerne på vores Green Finance Day med en deep-dive om retrofit-finansiering mellem Kamilla Hammerich Skytte og Rhian-Mari Thomas OBE. De vigtigste barriere blev fremhævet som: -      Lave økonomiske incitamenter: Høje materiale- og lønomkostninger samt relativt høje renter gør energieffektiv renovering mindre attraktiv, selv med grønne retrofit-lån -      Dårligere investeringsgrundlag uden for byerne: Lavere ejendomsværdier gør investeringer mindre rentable, hvilket gør det sværere at indfri EPBD’s mål om at bekæmpe energifattigdom -      Regulatoriske barrierer: Krav om kritisk leje og systemisk buffer begrænser finansieringsmulighederne for renovering -      Eksisterende incitamenter favoriserer nedrivning frem for renovering: De danske bygningsreglementer bør revideres for bedre at understøtte energieffektiv renovering -      Vi har brug for attraktive finansieringsløsninger: Der findes finansielle produkter såsom Realkredit Danmarks energirenoveringslån, men der er brug for flere -      Delte incitamenter (split incentives) mellem lejer og udlejer: Udgør en barriere i private og offentlige lejeejendomme og lejeboliger 💡 Hos GFI Denmark arbejder vi aktivt på at fjerne ovenstående barrierer for grøn finansiering af renovering. Vi undersøger derfor løsninger som: -      Længere tilbagebetalingstider og afdragsfrihed -      Alternative finansieringsstrukturer, der spreder risikoen. Inspiration kan hentes fra internationale modeller som Property Linked Finance (PLF) og Property Assessed Clean Energy (PACE) -      Finansielle mekanismer der bedre håndterer delte incitamenter -      Tættere samarbejde mellem offentlige og private aktører, understøttet af statslige garantier og mere fleksible reguleringskrav Vil du samarbejde med GFI Denmark? Kontakt os på [email protected] eller [email protected].

Nordiske cleantech-virksomheder har brug for omkring 112 mia. i venturekapital de næste fem år, mens kun 42 mia. er tilgængelige - det efterlader et finansieringsgab på DKK 70 mia. I Danmark alene er behovet på 10,6 mia., mens venturemarkedet kun har 4,3 mia. til rådighed - et gab på DKK 6,3 mia. Samtidig indeholder den nordiske cleantech-sektor et stort potentiale til at drive grøn vækst og styrke Europas konkurrenceevne. Stærke forskningsmiljøer og offentlig støtte skaber gode rammer for danske startups, men få når videre til skalering og opførsel af produktionsanlæg. Der eksisterer altså et scale finance gap, hvilket betyder at mange start-ups ikke når videre fra de første til de senere finansieringsrunder. Tidligere på måneden samlede Green Finance Institute Denmark en bred gruppe aktører til Green Finance Day for at drøfte muligheder og løsninger i Norden og globalt indenfor tre temaer: Naturfinansiering, cleantech finance og renovering. De tre deep dives resulterede i en række konkrete forslag på mulige veje frem. Vores deep dive om cleantech finance mellem Rolf Kjærgaard og Morten Halborg førte frem til følgende hovedpointer: -         Finansiel innovation er nødvendig for at tiltrække kapital gennem risikodeling og diversificering. Eksempler kan findes hos IFU’s SDG-fonde og UK’s National Wealth Fund på £27,5 mia. -         Kombination af egenkapital og lån kan øge kapitaltilførsel. Et stærkt eksempel kan findes hos Matr Foods og etableringen af et €20 mio. venturelån fra European Investment Bank (EIB) -         Mere katalytisk offentlig finansiering kan øge privat kapitalflow. Eksempler findes hos virksomhederne Novozymes og Topsoe, der fik $200 mio. fra Gates Foundation til industriel CO₂-omdannelse -         Flere specialiserede långivere er nødvendige for at finansiere førstegangsprojekter og skalering -         Klare politiske signaler og mindre bureaukrati er afgørende for at fremme nye teknologier Potentialet i Norden ligger i at skalere vores cleantech-virksomheder og eksportere løsningerne globalt. Dette kræver større koordination mellem kapitaludbydere, tættere samarbejde mellem private og offentlige aktører samt etablering af nye finansielle mekanismer og strukturer. Følg med, når vi offentliggører hovedpointerne fra vores deep dive om øget finansiering af renovering i det byggede miljø.

DREAM, Danish Research Institute for Economic Analysis and Modelling estimerer i deres Grøn Reform-model et årligt økonomisk tab svarende til 10% af BNP som følge af naturforringelse og tab af biodiversitet. Samtidig estimerer et britisk studie med Green Finance Institute i spidsen et muligt BNP-tab på 12% og World Economic Forum advarer om, at 50% af den globale økonomi er i fare. Betydelige offentlige midler er afsat til naturgenopretning under den nye trepartsaftale, men Danmark har fortsat et uudnyttet potentiale for at tiltrække privat kapital til investeringer i natur og biodiversitet. Tidligere på måneden samlede Green Finance Institute Denmark en bred gruppe aktører til Green Finance Day for at drøfte muligheder og løsninger i Norden og globalt indenfor tre temaer: Naturfinansiering, cleantech scale finance og renovering. De tre deep dives resulterede i en række konkrete forslag, som vil præsenteres her over de kommende dage. Givet den begrænsede mængde af private naturinvesteringer i Danmark tog vores deep dive om naturfinansiering udgangspunkt i eksisterende initiativer fra England og pegede på de muligheder med størst potentiale på det danske marked, herunder: ·      Revenues for Nature (R4N)-initiative, lanceret af GFI i samarbejde med United Nations Environment Programme Finance Initiative (UNEP FI) og UNDP Biofin. Dette initiativ arbejder for at frigøre flere private investeringer i naturgenopretning ved at identificere dokumenterede mekanismer globalt og støtte deres replikering, tilpasning og skalering. ·      Landscape Enterprise Networks (LENs)-system, der gør det muligt for virksomheder at betale landmænd for at sikre afgrødernes modstandsdygtighed og reducere naturrelaterede risici i deres forretningsmodel. ·      Reef credit-schemes, der sælger vandkvalitets-kreditter til staten og private aktører for at forbedre vandkvaliteten. Dette muliggør en mere effektiv skalering af løsninger, der forbedrer vandkvaliteten. ·      Wyre Catchment Natural Flood Management Project er et konkret eksempel på, hvordan vi kan imødegå de betydelige finansielle risici fra oversvømmelser ved at sælge økosystemtjenester som stormflodssikring, carbon lagring, mv. til private og offentlige aktører. Dette vil samtidig skabe indirekte gevinster som forbedringer i biodiversitet, vandrensning mv. · Taskforce on Nature-related Financial Disclosures (TNFD), der giver virksomheder bedre mulighed for at integrere natur i deres beslutningsprocesser. Implementering i Danmark afdækkes. Følg med, når vi offentliggører hovedpointerne fra de øvrige deep dives om cleantech scale finance og finansiering af renovering!

Green finance will flow where it can make risk-adjusted returns. This was the key takeaway from Green Finance Day last week in Copenhagen, where Green Finance Institute Denmark convened actors from public and private sectors, across nations and across investment strategies.   We need commercial imperatives and clear policy signals, not goodwill, to drive capital mobilization for the transition. This is evidenced in the Danish market where we’ve seen strong market signals and billions of private capital flow towards the renewable energy sector.     Thank you to all who attended, in particular thank you to our panelist and deep dive leads Lars Eibeholm from SEB, Kamilla Hammerich Skytte from Realkredit Danmark, Peter Christian Baggesgaard Hansen from Energistyrelsen, Morten Halborg from Climentum Capital, Eric Gällstad from European Investment Bank (EIB), Rolf Kjærgaard from Invest for Impact Denmark, Jonas Ahm-Lundgren from the The Footprint Firm, and Helen Avery, James Hooton and Rhian-Mari Thomas OBE from Green Finance Institute!

I GFI DKs Grønne Retrofits arbejdsgruppe, hvor de fire store realkreditinstitutter deltager, arbejder vi på at skabe mere attraktive finansieringsforhold for klimarenoveringer. Det faktiske energiforbrug i danske bygninger udgør næsten 40 pct af Danmarks samlede energiforbrug (Rambøll, 2023: "Bygningsreglementet får os ikke i mål med Parisaftalen - der skal større virkemidler til") og i mange tilfælde er der potentiale for energirenovering af ejendomme som kan sænke energiforbrug og dermed udledninger betragteligt. Manglende rentabilitet og lånemuligheder gør, at mange bygninger ikke bliver energirenoveret. Regulatoriske forhold såsom kritisk leje, systemisk buffer, værdiansættelsesregler, panteregler, etc., bidrager til kompleksiteten, når vi i arbejdsgruppen søger at skabe mere attraktive finansieringsforhold. Kan en grøn biddragssats flytte nålen? Er demografisk stranded asset en større udfordring end klimamæssigt stranded asset? Disse og mange flere spørgsmål addresserer vi. Vi ved, at privat kapital er nødvendig for den grønne omstilling, og derfor er det positivt at mærke den store velvilje, der er blandt alle institutterne. I det reviderede European Performance of Buildings Directive (EPBD), der trådte i kraft d. 22 maj 2024, er der stillet konkrete forbedringskrav til erhvervsbygninger med laveste energimærker. Det ekspliciteres samtidig i direktivets artikel 17, at privat kapital er centralt for at nå målsætningen om at omdanne vores bygningsmasse til nul-emissionsbygninger senest i 2050, og at offentlig kapital skal bidrage til at tiltrække privat kapital. Vi er glade for, at Energistyrelsen deltager så aktivt i vores arbejde – for denne her opgave løses kun i fællesskab. Vi glæder os til at holde jer opdaterede! Carsten Nymann, Malin Nordgaard, Christian Bech-Ravn, Nina Birck, Morten Penthin, Jens Gylling Jorgensen, Mads Ridder Storgaard

Hos Green Finance Institute arbejdes der for en større international udbredelse og implementering af naturmarkeder, såsom Biodiversity Net Gain (BNG)-markedet. Vi er derfor glade for at have bidraget til kortlægningen af mulighederne for en dansk implementering af BNG, der har været et lovkrav de sidste 12 måneder i England. En stor tak til Planetary Responsibility Foundation og Jens Böhme for at drive dette arbejde fremad og til Upstream Partners og @Oiko for selve udarbejdelsen. Den netop lancerede rapport "Erfaringer fra Englands Biodiversity Net Gain: En dansk model for regulering af byggeriets påvirkning og finansiering af biodiversitet" understreger vigtigheden af at få bragt mere privat kapital i spil for at sikre realiseringen af Danmarks naturmål. Vi håber, at rapporten vil være til inspiration - god læsning!

Vi sætter alle pris på natur, men hvordan sætter vi en pris på natur? Det er det centrale spørgsmål når vi arbejder med at opbygge natur- markeder.   Et eksempel på grundstenene til et naturmarked er det engelske Biodiversity Net Gain marked, som kræver at bygggeprojekter har 10 pct. biodiversitets forbedrende tiltag, og som har været lovpligtigt I England siden starten af dette år.   BNG er en operationel måde at anerkende og mitigere noget af den store negative påvirkning som det byggede miljø har på jordens ressourcer.   GFI er meget glade for at samarbejde med The Planetary Resonsibility Foundation om at undersøge hvordan et BNG marked kunne se ud i Danmark. Vi ser frem til at dele resultaterne af vores arbejde med jer. #Biodiversity