
Rediger forbindelsesindstillinger til en LDAP- eller Open Directory-server i Biblioteksværktøj på Mac.
Du kan bruge Biblioteksværktøj til at ændre forbindelsesindstillingerne i en konfiguration, som afgør, hvordan computeren skal bruge en LDAPv3-, LDAPv2- eller Open Directory-server.
- I programmet Biblioteksværktøj  på din Mac skal du klikke på Tjenester. på din Mac skal du klikke på Tjenester.
- Klik på symbolet for låsen. 
- Skriv en administrators brugernavn og adgangskode, og klik derefter på Rediger konfiguration (eller brug Touch ID). 
- Vælg LDAPv3, og klik derefter på knappen “Rediger indstillinger til den valgte enhed”  . .
- Hvis listen over serverkonfigurationer er skjult, skal du klikke på trekanten ud for Vis indstillinger. 
- Vælg en serverkonfiguration, og klik derefter på Rediger. 
- Klik på Forbindelse, og rediger derefter en eller flere af følgende indstillinger: - Navn på konfiguration: Identificerer denne konfiguration på listen over LDAP-bibliotekskonfigurationer. (Du kan også ændre navnet på listen over LDAP-bibliotekskonfigurationer). 
- Servernavn eller IP-adresse: Angiver serverens DNS-værtsnavn eller dens IP-adresse. (Du kan også ændre dette på listen over LDAPv3-bibliotekskonfigurationer.) 
- Åbn/luk afbrydes om: Viser, hvor længe et forsøg på at oprette forbindelse højst må vare, før det annulleres. 
- Anmodningen afbrydes om: Viser, hvor længe en anmodning højst må vare, før den annulleres. 
- Forsøg på at sammenkæde igen om: Viser antal sekunder, før der forsøges at oprette forbindelse igen, hvis LDAP-serveren ikke svarer. Du kan forhindre, at forsøgene på at oprette forbindelse fortsætter ved at øge denne værdi. 
- Forbindelsen gøres passiv om: Viser antallet af minutter, en passiv forbindelse eller en forbindelse, der ikke svarer, må være åben. 
- Krypter vha. SSL: Bestemmer, om kommunikationen med LDAP-biblioteket skal krypteres vha. en SSL-forbindelse. (Du kan også ændre denne indstilling på listen over LDAP-bibliotekskonfigurationer.) Før du vælger SSL, skal du spørge Open Directory-administratoren, om det er nødvendigt at bruge SSL. 
- Brug speciel port: Definerer et andet portnummer end standardporten til LDAP-forbindelser (389 uden SSL og 636 med SSL).