
Tillad iTunes i firewall i Windows på pc
Når firewall i Windows er slået til, forhindrer den måske iTunes i at oprette forbindelse til internettet, medmindre iTunes er valgt som en undtagelse.
Tillad iTunes som undtagelse (Windows 7, 8 og Vista)
- Gå til Start på din pc, og klik derefter på Kontrolpanel. 
- Klik på System og sikkerhed, og klik derefter på Windows Firewall. 
- Klik på “Avancerede indstillinger”. 
- Klik på Indgående regler (under “Vis og opret firewallregler”). 
- Klik på Ny regel (i højre side af vinduet). 
- I det vindue, der vises, skal du vælge Program og derefter klikke på Næste. 
- Vælg “Denne programsti”, og klik derefter på Browse. 
- Gå til Programmer > iTunes, og klik derefter på Åbn. 
- Vælg iTunes, klik på Åbn, og klik derefter på Næste. 
- Vælg, hvornår reglen skal gælde, og klik derefter på Næste. 
- Skriv et navn til reglen, og klik derefter på Udfør. 
Tillad iTunes som undtagelse (Windows 10)
- Gå til Start > Windows-system > Kontrolpanel på din pc. 
- Klik på System og sikkerhed, og klik derefter på Windows Defender Firewall. 
- Klik på “Tillad, at en app eller en funktion passerer gennem Windows Defender Firewall” i indholdsoversigten. 
- Klik på knappen “Skift indstillinger”. 
- Vælg iTunes.MSI og afkrydsningsfelterne Privat og Offentlig (så de har et hak). 
- Klik på OK. 
Hvis du stadig har problemer, kan du gå til webstedet med support til iTunes.